524886476228435

Køkkenet - kostpolitik

En varieret, fedtfattig og ernæringsmæssig rigtig kost

Kosten på TNE

På True North Efterskole serverer vi en varieret, fedtfattig og ernæringsmæssig rigtig kost, der er tilpasset målgruppen 13 til 17-årige, som er fysisk aktive. Vi læner os op af de nye kostråd, fra d. 7. januar 2021, således at vi ikke blot tænker på den rigtige ernæring for eleverne, men også tager et hensyn til klimaet.


Eleverne inddrages i køkkenarbejdet en uge af deres skoleophold, hvor de sammen med vores dygtige køkkenpersonale er med til at tilberede maden i den pågældende uge, ligesom de denne uge skal hjælpe med at rydde af, vaske op og gøre rent. Samtidig undervises eleverne i madlavning, ernæring og hygiejne. Vi tilstræber, at give eleverne sunde kostvaner, som forhåbentlig vil følge dem videre på deres vej i livet.

 

  • Vi tilbyder meget groft brød og gryn.
  • Vi tilbyder frugt og mange grøntsager hver dag.
  • Vi tilbyder kartofler, ris eller pasta hver dag.
  • Vi tilbyder fisk eller fiskepålæg flere gange om ugen.
  • Vi spiser ca. 450 gram kød på en uge.
  • Vi spiser vegetarisk flere gange i ugen.
  • Vi bruger mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold.
  • Vi vælger kød og pålæg med lavt fedtindhold.
  • Vi steger i olie, og bruger kun lidt smør og margarine.
  • Vi sparer på sukker og salt.
  • Vi slukker tørsten i vand.
  • Vi laver så meget som muligt selv.
Følg os på instagram

#truenorthefterskole