Studieture

Studietur 2 gange om året

Det gør vi

Vi elsker hverdagen på TNE, men det er også en fantastisk oplevelse at være sammen med sine efterskolekammerater og lærere uden for de vante rammer. Derfor tager hele efterskolen to gange om året på studietur. Studieturene er for alle og bidrager både til  at få os lidt ud af vores komfortzone og styrker relationerne på kryds og tværs af skolen.

Her tager vi hen

I efteråret tager vi på en tur fyldt med aktiviteter og udendørs oplevelser. De seneste år, har vi besøgt Spindl i Tjekkiet, der byder på masser af hiking i smukke naturoplevelser, mountainbike, rapelling, painball, wire-klatring i trætoppene og mulighed for kunstneriske udfoldelser.

I slutningen af januar tager vi på skilejrskole til Sverige, hvor der er garanti for, at både nybegyndere og øvede skiløbere lærer nyt og udvikler sig på pisterne. Om det er din første tur på begynderbakken eller du skal have finpudset dine kortsving ned af rød pist, er der undervisning for alle. Vi bor i hyggelige hytter, og om aftenen laver vi selv mad og hygger foran pejsen med varm kakao — det er et must.

Følg os på instagram

#truenorthefterskole