fbpx

Vi søger

en fysik- og matematikunderviser

Vi søger en fysik- og matematikunderviser

Vi har brug for dig på et stærkt hold på True North Efterskole, hvor det vigtigste er, at din faglige ekspertise er høj, din personlige gennemslagskraft er over det sædvanlige og du kan formidle fysik og matematik enkelt og med humor.

Undervisningen på True North Efterskole er nøje overvejet og baseret på nyere empirisk forskning, bl.a. synlig læring. Derudover er vi grundlæggende optagede af forskningsresultater fra positiv psykologi og styrkebaseret læring. Skolen er privilegeret med en bestyrelse, der rummer flere danske forskere, dygtige skolefolk og konsulenter. De er alle eksperter i uddannelse. Det giver en sikker kurs for vores skole.

True North Efterskole er optaget af det, der rent faktisk virker

Faglighed, personligt lederskab og sociale kompetencer er det, der for os definerer et menneske i balance. Det er det, der er målet med efterskoleåret på True North Efterskole. I faget Unlocking Potential (UP) , som er dannelseselementer, arbejder vi med temaer som f.eks. mindset, empati, vedholdenhed og personligt lederskab. Vi trækker elevernes erfaringer og fremskridt herfra med ind i den prøveorienterede undervisning og skolens øvrige fag, som vi er meget seriøse omkring.

True North Efterskole er en målrettet og ambitiøs arbejdsplads
Derfor er det vigtigt for os at blive dygtigere og dygtigere. Vi har lærertræning 3 uger pr. år, og vi synes selv, vores faglige sparring er ud over det sædvanlige.

En velkomst du aldrig glemmer
Vi gør en dyd ud af at sikre, at du får den bedste start på True North Efterskole. Som ny underviser vil du således få træning i True North-pædagogik både teoretisk og praktisk; allerede inden for den første måned. På den måde lever og udvikler vi vores pædagogik og idéer hver dag. Det giver dynamik i et solidt, samarbejdende fællesskab. Du bliver en del af et lærerfællesskab, hvor både deling og samarbejde er et solidt omdrejningspunkt.

Du planlægges med 2 x 50 arbejdstimer mindre de to første ansættelsesår, hvilket giver tid til, hvad du tænker er vigtigt at give ekstra opmærksomhed.

Vi tror på, at rammer er med til at skabe gode resultater
Vi har en fantastisk beliggenhed ved hav og skov – med bygninger og indretning, der har afsæt i forskning. Dette sammen med et køkken i topklasse giver det os de bedste muligheder.

Rammer indebærer også tydelig retning og struktur. Ledelsen uddelegerer gerne ansvar – og har omvendt udtalte forventninger om, at tingene når i mål. Derfor er der også en stor grad af frihed og selvstyring i et lærerjob på True North Efterskole. Bl.a. får du fleksibel arbejdstid, rettereduktion og mulighed for kvalifikationsløn. Herudover sigter vi på, at du har en skemafri dag de fleste uger.

TNE er etableret for 10 år siden, og står allerede stærkt med

  • 218 fantastiske elever
  • 50 dygtige og engagerede kollegaer
  • en særdels god økonomi
  • forskningsinformeret afsæt i både undervisning, ledelse og indretning
  • en bestyrelse, som tegner dygtige og engagerede profiler

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansøgning sendes hurtigst muligt til forstander Karen Marie Madsen på [email protected] – og du er også velkommen til at ringe på 41734127.

Følg os på instagram

#truenorthefterskole